SUNDHED

- Her kan du læse om de sygedomme der typisk kan opstå ved Staffordshire Bull Terrieren

L2-HGA

L-2 hydroxyglutaric aciduria

L2-HGA er en genetisk sygdom, der angriber hjernen.

Sygdommen manifesterer sig på forskellige måder; hunden udviser en ændret adfærd og får tillige en demenslignende adfærd: sidder og stirrer ind i væggen, sidder trykket i hjørner eller under bordet, mister sine lydighedsfærdigheder, bliver urenlig, viser nervøsitet, får anfald, kan ikke motionere, får en usikker gang, ryster og skælver og får muskelstivhed.

Hvis man parrer en hund, der er bærer med en anden bærer, vil kuldet sandsynligvis fordele sig således:
25% påvirket, 25% clear og 50% bærere.
Hvis man parrer en hund, der er bærer med en ikke påvirket får man ikke påvirkede hvalpe, men 50% bærere og 50% ikke påvirkede.

Det ser sådan ud:

Ikke påvirket: Hunden har to kopier af det normale gen, og udvikler eller videregiver ikke L2-HGA genet til nogen af dens afkom.

Bærer: Hunden har en kopi af det normale gen og en kopi af det mutante gen, der forårsager L2-HGA. Hunden udvikler ikke L2-HGA, men vil videregive genet til 50% af dens afkom.

Påvirket: Hunden har to kopier af det mutante gen, og er påvirket af L2-HGA. Den bliver det i nogle stadier i løbet af livet, hvis den i givet fald lever til en passende alder.

Køb altid kun hunde fra DNA-testede eller genetisk frie forældre.

HD

Hofteledsdysplasi

HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt.

HD er en multifaktorel betinget sygdom.
Man mener at HD forårsages af følgende faktore:
1/3 del arvlighed (polygen nedarvning), 1/3 del fodring, 1/3 del motion.
En meget stor årsag til HD er overvægt!

HD indeles sålede:
HD-billederne indeles efter en "5-trins skala" med betegnelserne A, B, C, D og E.
A er det bedste, hvor lårbenshoved og hofteskål passer helt optimalt sammen, mens E er det dårligste, hvor lårbenshovedet nærmest ligger løst udenfor hofteskålen. Ved bedømmelsen lægges der både vægt på slaphed i leddet, på leddets form og på evt. slidgigtforandringer.

TÆNDER

En Staffordshire Bull Terrier, skal have korrekt og stærkt saksebid.

Saksebid vil sige at de øverste fortænder, skal overlappe de nederste, samt at tænderne sidder vinkelret.
Derudover skal hjørnetænderne, alle ligge på ydersiden af kæben. Disse skal ligge tæt, men ikke gå på hinanden og forårsage slid skader på tænder eller tandkød.

Alvorligt overbid, underbid eller indadvendte hjørnetænder, kan forårsage store smerter i mund, kæbe og spændinger i kraniet.

Vær derfor særligt opmærksom omkring hvalpens tandskifte, at tænderne skiftes korrekt og de blivende tænder får korrekt tandstilling.

Vigtigt er at huske, at dårligt bid er arveligt.

HC

Juvenile Hereditary Cataract

HC er en progressiv tilstand, som indebærer, at selvom hvalpen ikke er født med det, kan den senere udvikle det.

Hovedparten af angrebne hunde får symptomer ved 6-8 måneders alderen eller senere, og det kan også forekomme i et tidligt hvalpestadie - og videreudvikles til hunden bliver blind. Tilstanden er dobbeltsidet, og dette betyder, at begge øjne bliver angrebet.

Arvegangen på HC er recessiv, hvilket betyder, at både moderen og faderen skal være bærere for at hvalpen bliver angrebet. Hvis hunden ikke har HC ved 18 måneders alderen, viser erfaringen, at så udvikler den det ikke senere. Tidligere har man ikke kunnet se, om en hund var bærer eller ej, men nu er der heldigvis mulighed for at DNA teste, og dermed sikkert diagnosticere hundens tilstand.
Dette gør det muligt at kontrollere, at man ikke parrer en bærer med en bærer, og derved ikke avle hunde frem som bliver angrebet af sygdommen. Derfor er det vigtigt, at alle avlsdyr testes, så man kan udrydde HC. Denne test foretages AHT i England ved fremsendelse af blodprøve taget hos dyrlægen.

Hunde der skal indgå i avl bør altid øjenlyses for andre arvelige øjensygdomme som f.eks. PHPV, RD, PRA, disthiciasis, ektropion og entropion.

AD

Albueledsdysplasi

AD står for Albueledsdysplasi. Dækker over forskellige sygedomme i albuen.

Idag har AD lige så tor betydning som HD, eller måske endda større. Det af den grund, at hunde bære største del af vægten på fronten (eks. albuerne). Derudover, er AD en af de hyppigste og mest alvorlige lidelser i bevægeapparatet.

AD dækker over OCD, FCP, IPA, FPA.
Hvilken af ovennævnte der ligger til grunde for AD, har deres små forskelligheder i symptomer, hvornår disse opstår, samt hvad der sker inde i albueledet og hvad der ligger til grunde.

AD er en multifaktoriel lidelse.
Arvlighed, ernæring, overvægt og motion - især spring (traumer i led og knogler), har stor betydning for om en hund udvikler AD. Hvilke faktore der er i spil, er noget man kun kan formode.

AD indeles således:
AD inddeles i 4 forskellige trin, fra 0-3
Hvoraf 0 er fri og 3 er det dårligste